Spørgsmål til os



Er der en øvre eller nedre aldersgrænse for at blive medlem af Rainbow Vikings?
- Nej, vi skeler ikke til din alder, bortset fra at du skal være gammel nok til at have kørekort og ikke så gammel, at det er taget fra dig.

Har I en grænse for, hvor mange medlemmer, der kan være i klubben?
- Nej, du skal være velkommen til hver en tid.

Er I en fasttømret gruppe, der har nok i jer selv?
- Nej, vi er altid glade for at se nye medlemmer, og de nye føler sig altid velkomne.

Skal man bo i Københavnsområdet for at være medlem?
- Nej, du kan sagtens bo et andet sted i landet, men de fleste af vores ture køres på Sjælland, så du får måske et problem med at deltage så ofte.

Skal man være bøsse for at blive medlem?
- Ja, eller biseksuel – det er ligesom idéen bag klubben.

Kører I med rygmærke?
- Nej, vi kører i det tøj, vi hver især foretrækker. Nogle kører i læder – andre i Gore-Tex og lignende. Men vi har nogle t-shirts, vi tager på ved festlige lejligheder som fx Copenhagen Pride.

Skal man have motorcykel for at blive medlem?
- Ja, du eller din partner skal være selvkørende, men har du endnu ikke en MC eller overvejer du at købe en, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os alligevel. En partner behøver ikke at køre MC, men kan sagtens deltage i klubbens sociale arrangementer.

Skal man have en speciel MC for at deltage?
- Nej, alle MC-typer er velkomne.

Skal man deltage på alle ture?
- Nej, det bestemmer du selv. Vi kører både, når vi bare er en håndfuld og når der er mange, der møder op. Nogen møder op næsten hver gang – andre kun en gang imellem.

Hvem arrangerer turene?
- Det gør vi selv. En af os har på forhånd meldt sig som førerhund og har planlagt en rute og et mål. På den måde kommer vi mange forskellige steder hen.

Har I eget klublokale?
- Nej, klubben kører på et minimalt budget, så det er der ikke penge til.

Er det dyrt at være medlem af Rainbow Vikings?
- Nej, der er intet kontingent. Når der er udgifter ved fx sociale arrangementer, betaler hver enkelt selv, hvad det koster.