27/06-2017

Dato: 27/06-2017

Arrangør: Bo (167)

Deltagere: Allan (169), Bo (167), Claus ()

Mål / Isindtag: Sørup, Esrum Sø

Rute: Brønshøj – Ring 2 – Gentofte – Charlottenlund – Taarbæk – Skodsborg – Nærum – Vedbæk – Hørsholm – Grønnegade – Sjælsmark – Kettinge – Slutterup – Gunderød – Karlebo – Grønholt – Sørup

Tilbagelagt strækning: ca. 110 km, retur til Kbh.

Bemærkninger:
Aftenens tur foregik på by- og landeveje. Ingen motorvej før returvejen til København. Turen var genbrug fra sidste år, og TomTom mente stadig at 68 km. ville tage mere end 2 timer at komme igennem. På trods af kortopdateringer, var nogle vejpunkter lidt skævt placeret, og undervejs blev skåret næsten en halv time af turen. Lidt af den tid blev sat til i Taarbæk, da stifinderen overså skiltet med ”Gennemkørsel ikke mulig”, og vi fik set Taarbæk i begge retninger inden nogle km. på Strandvejen, der blev besøgt hele 2 gange på ruten.
Vi trak ind i landet, forbi stykker med skov, landbrug og små charmerende byer – og ingen byger.
Vi var ikke generet af MAMILs (*) på denne tur. Et stort hold af dem i matchende gule trøjer holdt sig på ”deres” side af midterlinien i modsat retning. Derimod var vi generet af den lavthængende Sol i flere sving, men alle kom frem til Hansen Is i Sørup uden buler i motorcykler eller selvtillid.

(*) https://en.wikipedia.org/wiki/Mamil